Er du den, som vi lige nu søger, så kan du nikke ivrigt med på følgende overskrifter:
✓Systematisk ✓Overblik ✓Proaktiv ✓Positiv ✓Grundig ✓Stabil ✓Selvstændig ✓Teamorienteret
Vi forventer en høj grad af selvstændighed af dig samt evnen til selv at planlægge din hverdag. Du bliver en del af et humørfyldt og travlt team, hvor fagligheden er i højsædet, og alle giver et nap med.
Som koordinator i vores serviceteam kan du
forvente at din arbejdsdag går med:
- Daglig ansvarlig for koordinering af serviceteamet
- Koordinering af serviceopgaver herunder eftersyn og
reparationer - Indskrivning af servicesager i ERP-/ servicesystemet
- Håndtering af garantisager
- Oprettelse af serviceordrer, fakturering og opfølgning
- Indkøb af varer til serviceafdelingen
- Løbende opdatering og vedligehold af kunde- og
varestamdata samt priser - Administration af serviceafdelingens udlånsudstyr
- Løbende kontrol af serviceafdelingens lagre
- Optimere servicemodul samt arbejdsgange
- Deltage i pakning og forsendelse ved behov
Om dig
Hvor du har fået din arbejdserfaring fra, er vi meget åbne overfor – men det er vigtigt, at du er et modent og voksent menneske, der er dit ansvar bevidst og følger dine opgaver til dørs.
Du må meget gerne have erfaring med indkøb, bogføring af indkøb, disponering og lagerstyring. Det er ikke et krav, at du allerede kender Medusa eller Uniconta – vi sørger for grundig oplæring. Til gengæld er det vigtigt, at du arbejder omhyggeligt og struktureret i IT-systemer, da digitalt overblik, korrekt registrering og løbende vedligehold af data fylder en væsentlig del af hverdagen.
Vi har i sommeren 2025 skiftet ERP-system til Uniconta og indfører samtidig Medusa som vores nye servicesystem, som du bliver en central bruger af i serviceafdelingen.
Du formulerer dig godt på dansk og engelsk, både i skrift og i tale. Har du kendskab til eller flair for svensk og norsk, vil vores kollegaer “hinsidan” sætte pris på det.
Om os
Du bliver en del af en dynamisk virksomhed med en flad struktur og en uformel omgangstone, som leverer, supporterer og
servicerer medicoteknisk udstyr til sundhedssektoren i Danmark, Sverige, Norge og Holland.
Det er vigtigt for os, at du får muligheden for at udvikle dig fagligt, så vores kunder altid møder en solid faglig ekspertise, når de samarbejder med os.
Hos os får du en unik mulighed for at arbejde med nogle af branchens stærkeste og mest innovative brands, og vi sørger naturligvis for, at du bliver sat godt ind i både vores produkter og arbejdsprocesser og så får du markedets absolut bedste
kollegaer!
Stillingen er på 37 timer.
Send os gerne din ansøgning hurtigst muligt, du er nemlig savnet på forkant. Vi holder løbende samtaler
Send din ansøgning med CV til Servicechef
Christian Fredebo på mail: cfr@secma.dk.
Har du spørgsmål kan du kontakte Christian på +45 40 38 60 27
Vi glæder os til at høre fra dig.
Secma har hovedkontor på Møllerisvej 4 i Skævinge i lækre, lyse og moderne lokaler i en nedlagt landejendom. Vi beskæftiger 30 medarbejdere i hhv. Danmark, Sverige, Norge og Holland.