Salgskonsulent til team Secma i Jylland/Fyn søges

Salgskonsulent hos Secma

Stilllingen er besat

 

Vi har vundet den danske nationale rammeaftale for ultralyd i blandt andet Point-of-Care kategorien og søger derfor en kollega til salgsteamet. Du får en spændende hverdag med højt tempo hvor ikke to dage er ens. Du vil blive en del af vores Point-of-Care Team, hvor vi primært arbejder med anæstesiologer på sygehusene i de danske regioner. Vi leder efter dig med vindermentalitet og flair for teknologi og gerne klinisk erfaring.

Om stillingen

Dine primære ansvarsområder bliver at udvikle og vedligeholde relationer til både eksisterende og nye kunder via aktivt salg, produktdemonstrationer, rådgivning og opfølgning. Du vil afvikle kurser og undervisning i vores produkter og løsninger, ligesom du også aktivt deltager ved udstillinger og årsmøder for en række sundhedsfaglige specialer. Du er ansvarlig for dit eget budget og rapporterer direkte til salgschefen.

Din profil

Du har salgserfaring fra den medicotekniske branche eller kendskab til det offentlige
sygehusvæsen. Alternativt har du en uddannelse som Anæstesisygeplejerske.

Du har en opsøgende, proaktiv og ambitiøs profil med et indbygget vinderinstinkt. Du trives med at arbejde i en virksomhed med høj iværksætterånd, og hvor du aktivt bidrager til udviklingen af vores forretning.

Som person er du loyal, engageret, har et højt drive, og så tager du ikke mindst ejerskab for dine opgaver og følger dem til dørs. Du kan tage selvstændige beslutninger i en meget alsidig hverdag, men kan også let indgå i teamarbejde og sparre med dine kollegaer. Din nye hverdag bliver meget selvstændig, og det er derfor essentielt, at du formår at forvalte og administrere denne effektivt.

Det er et krav, at du er god til dansk og behersker engelsk i skrift og tale, og så er du naturligvis fortrolig med anvendelsen af IT i din dagligdag.
Det er ligeledes et krav, at du har kørekort (B).

Vi tilbyder

Den rette kandidat tilbydes et spændende fuldtidsjob i en dynamisk virksomhed i stærk vækst. Her får du gode muligheder for både en faglig og personlig udvikling samt stor grad af frihed til at tilrettelægge dit arbejde. Du får en kompetent sparring med nogle af markedets stærkeste aktører i branchen samt med vores faste samarbejdspartnere.

Om Secma

Secma er en innovativ virksomhed, der leverer medicoteknisk udstyr og løsninger til den danske, svenske, norske og hollandske sundhedssektor. Vores vigtigste forretningsområde er Point-of-Care ultralydsscannere til både diagnosticering og procedure, produkter til luftvejshåndtering og forbrugsartikler til regional anæstesi.

Spørgsmål

For mere information, kontakt Salgschef Pernille Lægdsgaard på +45 3114 7511 eller
plo@secma.dk

Ansøgning

Stillingen er besat

Secma har hovedkontor på Amtsvejen 105A i Skævinge i lækre, lyse og moderne lokaler i en nedlagt landejendom. Vi beskæftiger 25 medarbejdere i hhv. Danmark, Sverige, Norge og Holland.

Del dette indlæg

Er du interesseret i mere information, kan du booke en gratis og uforpligtende demo af behandlingsudstyr til din klinik – kontakt os herunder.

Book en gratis demonstration
Det er helt uforpligtende!