Vi søger en dygtig salgskonsulent med dokumenteret salgserfaring, som vil være en del af vores dedikerede salgsteam. Dine primære ansvarsområder bliver at udvikle og vedligeholde relationer til både eksisterende og nye kunder via aktivt salg, produktdemonstrationer, rådgivning og opfølgning.
Du er ansvarlig for dit eget budget og rapporterer direkte til salgschef Pernille Lægdsgaard.
DIN PROFIL
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som fysioterapeut, kiropraktor eller lign. Det er vigtigt, at du har en forståelse af de kliniske anvendelsesområder for ultralydsscanning af bevægapparatet, Shockwave og Terapeutisk laser. Du har en opsøgende, proaktiv og ambitiøs profil med et indbygget vinderinstinkt. Du motiveres af at arbejde i en virksomhed med høj iværksætterånd, og hvor du aktivt bidrager til udviklingen af vores forretning. Som person er du loyal, engageret, har et højt drive, og så tager du ikke mindst ejerskab for dine opgaver og følger dem til dørs. Du kan tage selvstændige beslutninger i en meget alsidig hverdag, men kan også let indgå i teamarbejde og sparre med dine kollegaer. Din nye hverdag bliver meget selvstændig, og det er derfor essentielt, at du formår at forvalte og administrere denne effektivt.
OM OS
Secma leverer medicotekniske produkter og løsninger til den danske, svenske, norske og hollandske sundhedssektor. Vi positionerer os som kundernes foretrukne leverandør af
produkter, tjenester og uddannelse indenfor udvalgte segmenter, og vi arbejder med nogle af markedets stærkeste brands.
Vores hovedsæde er beliggende i Nordsjælland v. Hillerød. Vores vigtigste forretningsområder er ultralydsscannere (Point-of-Care), laserterapisystemer samt shockwaveapparater til både diagnosticering og behandling af bevægeapparatet. De primære målgrupper er hospitaler, fysioterapeuter, kiropraktorer og andre manuelle behandlere, både i den offentlige sektor og på det private marked.
VI TILBYDER
Den rette kandidat tilbydes et spændende fuldtidsjob i en dynamisk virksomhed i stærk vækst. Her får du gode muligheder for både en faglig og personlig udvikling samt stor grad af frihed til at tilrettelægge dit arbejde. Du får en kompetent sparring med nogle af markedets stærkeste aktører samt med vores faste samarbejdspartnere.
Løn forhandles individuelt afhængig af erfaring og kvalifikationer. Vi tilbyder firmabil, fri telefon, mulighed for hjemmekontor samt pension og sundhedsforsikring.
INFORMATION OG ANSØGNING
For mere information om stillingerne, kontakt salgschef
Pernille Lægdsgaard på +45 3114 7511 eller plo@secma.dk
Send os din ansøgning og CV til plo@secma.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
DOWNLOAD jobopslaget her